Hejsa
Saa kom jeg endelig taet paa en computer igen. Der er naturligvis sket en hel masse siden sidst jeg skrev.

D. 17 hoppede vi igen paa den groenne Kiwi-experience bus for at fortsaette videre gennem New Zealands smukke landskab mod et lille afsides hostel i en dal kaldet Rivervalley. Vi blev desvaere nodt til at sige farvel til to rigtig dejlige canadiere som jeg virkelig var blevet knyttet til: Robyn (som ville blive og arbejde i Taupo) og Steve (som skulle nordpaa for at dykke.
Ham ser vi heldigvis nok senere paa sydoen) Vi har haft det rigtig sjovt sammen med de to, og det rer lidt ved at gaa op for mig at det bliver en smule haardt hele tiden at skulle sige farvel til de mennesker som man, paa trods af at man kun kender dem i et par dage, kommer til at holde af.
Heldigvis havde vi stadig 3 dejlige piger, charlotte, christie og Caroline og nogle ret sjove engelske fyre tilbage. Saa om aftnen fik vi en ol, og diskuterede Cheesecake og Parforhold.

D.18 viste solen sig endelig rigtigt, saa signe og jeg laa bare i solen ved floden hele formiddagen.
Om eftermiddagen lod vi de andre fortsaette til Wellington, men hoppede selv af en en forstad kaldet Paraparaumo for at besoege nogle venner, Hanne og Owen, to dejlige og talenfulde kunstnere som begge arbejder med smykkedesign i New Zealand og deres to konne rodhaardede dotre: Maria og Nanna. Vi blev hurtigt vist rundt i huset som var fyldt af jade-, ben-, guld- og solv-smykker dyrekranier, antikviteter, lerkrukker og diverse spaendede souvenirs fra hele verden, heriblandt en mammutstoedtand, havskilpaddesjold i loftet og et flodhestekranie.
Vi spiste aftensmad uden for deres campingvogn paa et bjerg uden for byen, med udsigt over havet, byen og helt over til sydoen. Hvorefter signe og jeg fik lov til at falde i sovn i campingvognen til den samme udsigt.
d.19 tog signe og jeg ud for at besoege oen Kapiti-island, som er et naturreservat hvor man har fjernet alle de former for pattedyr som blev indfort dengang de hvide kom til New Zealand. Foer denne tid havde fuglene ingen naturlige fjender og var helt tamme og kaempestore, og det prover man nu at genskabe ved at fjerne dyr som Possum, og hunde og katte fra specielle reservater (sanctuarys). Vi saa desvaere ikke helt saa mange fugle som vi havde forventet, men det var spaendende at opleve et stykke urort natur paa taet haand og hoere om New Zealands tidlige fugleliv.
Om aftnen hyggede vi med chokoladekage, en New Zealandsk film og med at udvaelge et af Owens bensmykker til mig.

d.20 tog vi toget til Wellington som er New Zealands hovedstad. Der besoegte vi det beromte Te Papa museum hvorefter vi syntes af vi havde faaet tilstraekkelig kultur til at have god samvittighed for et par dage:-)
om aftnen modtes vi med Maria, Owens aeldre datter Tahi og hendes ven Jade og dansede i bare taer til klokken 3 naeste morgen. New Zealand er fuld af dejlige mennesker og Maria har lovet at komme forbi Danmark til naeste jul. Det glaeder jeg mig til!

d.21 var vi op og paa vejen igen kl 7.15. Naturligvis med lidt tommermaend fra aftnen for. Vi tog faergen til sydoen, og bussen videre til byen Nelson. Paa vejen stoppede vi til en omgang vinsmagning (som jeg sprang let og elegant over:-) og lidt udspring fra klipper i en dejlig iskold flod - det klarede hovedpinen!
Vi tjekkede ind paa et hostel ved navn Prince Albert (don,t ask) sammen med to skaege brittiske toeser, Susie og Katie.

d.22 tog vi paa en smuk kajaktur i nationalparken Abeltasman, heldigvs var vejret hoj solskin, saa vi nod det klare vand, solen, saa saeler, en enkelt pingvin og en solbraendt kajakguide;-) Og den lokale specialitet: seafood crabble : en suppe med alt godt fra havet. Dvs. ogsaa inkluderet blaeksprutte, musling og kammusling.

d. 23 rejste vi fra byen Nelson til Westport. dermed rejsre vi ogsaa fra de sidste af vores gode venner fra den foerate bus vi var i. Ret trist at skilles fra en saa god gruppe og haardt at taenke paa at vi skal til at laere en bus fuld af nye mennesker at kende, naar vi helst ville have den gamle tilbage.
Paa vejen til Westport proevede vi jetboating som egentlig bare er at sejle hurtigt og lave nogle "spins" paa en flod, saledes at alle de der sidder bagerst bliver overdaenget med vand! men det var forfriskende efter en hel dag i bus.
Om aftnen lavede vi bonfire paa stranden. Ristede skumfiduser og drak lidt vin. Det var utrolig smukt og de nye mennesker virker ogsaa super soede, men jeg savnede alle de mennesker vi havde sagt farvel til. Forhaabentlig indhenter nogle af dem os senere paa turen!

igaar, onsdag rejste vi fra Westport til en lille pub taet ved Lake Mahinapua. Det er en meget gammel mand, med rod naese, langt fuldskaeg og brillerne langt nede paa naesen, ved navn Lis som ejer den. Om aftnen skulle vi have kostume fest, temaet var bare ting som startede med P, hvilket giver god mulighed for ting som priests, prostitutes, police osv. signe og jeg havde kobt ind til at vaere playboy bonnies. Trods uldne sokker som orer, lysserode plastikposer til buskede haler og blomstrede shorts fra "alt skal vaek-afdelingen", (man er vel fattig backpacker;-) endte vi faktisk med at vaere ret fint udklaedte! Og vi var ikke de eneste. alle var helt klar paa at vaere kreativt udklaedte og vi havde adskillige fyre i dametoj, en peter pan i gronne tights og en enkelt argentiner med et salathoved med fjer i paa hovedet. - ingen fik vist helt fat i hvad han var,(bedste gaet var peecock = paafugl) men han vandt da en praemie:-) Det blev den bedste aften hvor alle havde det sjovt og fyldte kamerarene op med sjove billeder... uh hvor har jeg mange I skal se naar jeg kommer hjem!!!

nu har jeg snart ikke mere tid paa nettet saa vil bare lige huske alle jer derhjemme paa at jeg taenker paa jer og savner jer rigtig meget. Ved hvor heldig jeg er nu, at have saa mange dejlige venner og familie derhejmme og selv om det er lidt tidligt at taenke paa glaeder jeg mig til at se jer igen.!
vil rigtig gerne hoere fra jer! og i har ikke hoert det sidste herfra!

kaerlig hilsen lea